Relationer og forbindelser – fra faste forhold til flygtige forbindelser

Organisationer består ikke blot af strukturer, men i langt højere grad af centrale bevægelser på mange niveauer og i mange former. Observerer vi et kort øjeblik et frosset billede af organisationen, vil vi muligvis se noget, som ligner en struktur, og dette vil være bevægelserne, som har sat deres spor, men såfremt vi giver observationen tid, vil vi kunne se strukturer eller rettere mønstre i konstant bevægelse.

Mønstrene og strukturerne vil i denne forståelse være de spor, som de stadig bevægelige forbindelser, har sat. Man kan på denne måde sige, at vi kan observere organisationen med forskellige optikker, og at vi tydeligvis vil se noget meget forskelligt afhængigt af den valgte optik. Ligeledes vil valget af optik også have afgørende betydning for måden, hvorpå vi vil forholde os til vores interaktion med organisationen.

På samme måde vil både relationer og forbindelser udspille sig i den organisatoriske virkelighed. Relationer vil være de kognitive og affektive gensidigheder, organisationens medlemmer over tid har knyttet med hinanden. I nogle virksomheder er betydningen af relationerne meget fremtrædende og stærk og vil i høj grad være det, som binder organisationen sammen. Til gengæld er det ikke sikkert, at samme relationer skaber organisatorisk nyt, idet relationerne i højere grad kan have en stabiliserende og samlende kraft.

Til gengæld vil bevægelserne i de organisatoriske forbindelser rumme potentialet til at skabe nyt eller det anderledes mulige. Med organisatoriske forbindelser mener vi det forhold, at vi i vore skiftende positioneringer midlertidigt knytter an til eller forbinder os med andre positioneringer. Disse forbindelser vil i modsætning til det relationelle felt konstituere kreative og konstruktive asymmetrier eller forskelsfelter, i hvilke det nye kan opstå eller emergere.

Imidlertid fordrer forbindelser bevægelse, hvilket ikke er tilfældet med relationer, som kan eksistere over længere tid uden udvikling. Eller sagt med andre ord, relationer kan meget vel forstene i en given form, men stadig fastholdes, og dette gælder ikke blot for personlige relationer i en social kontekst, men i ligeså høj grad for de professionelle relationer, i hvilke vi ofte vil have tendens til at fastholde hinanden i kendte roller. På denne måde kan det i den relationelle forståelse være vanskeligt at bryde de definerede mønstre og træde ud af de vante, og gensidige, roller.

Det kan med illusionen om sammenhed synes lidt køligt, at mennesker ikke reelt kan være symmetriske i deres relationer eller forbindelser. For dybest set når jeg ikke dig, det eneste jeg kan er midlertidigt at forbinde mig til din her-og-nu positionering, eller med andre ord, jeg er ikke sammen med dig, men forbinder mig blot i et split-sekund til din positionering i rummet, positionering forstået fysisk eller som tanke eller følelse. I denne forståelse vil vi, om end vi for korte øjeblikke forbinder os, være adskilte.

Imidlertid vil vi, samtidig med at vi som mennesker er adskilte med hensyn til positioner eller udgangspunkter, også være tankemæssigt, emotionelt, fysisk og måske spirituelt forbundne. Det vil sige, at ideer, holdninger og ideologier eller overbevisninger på trods af betydelige forskelle kan forbinde mennesker på tværs af systemet. På denne måde rummer konteksten samtidig både en adskilthed i positioner og en forbundenhed omkring ideerne og forskellige positioneringer I forhold til de samme ideer eller forståelser.

En anden tidstypisk bevægelse, som udspiller sig i organisationerne, er det skift som vi i praksis ser fra relationer som vi kender dem mod, hvad vi kunne kalde midlertidige forbindelser. Eller hvad vi lidt humoristisk kunne kalde skiftet fra faste forhold til flygtige forbindelser. Hvor vi i den gængse forståelse af relationen har fokus på relationen og på mødet mellem mennesker, ser vi nu et fokus på forbindelsen til det, vi her og nu og midlertidigt er interesserede i og sammen om. Relationer, og dette gælder også for de professionelle relationer, udvikler sig over længere tid, de kan fordybes og blive langvarige, hvorimod forbindelser vil være midlertidige og kortvarige.

Der vil ikke blot over tid men også i en kvalitativ dimension være markant forskel på relations- og forbindelsesbegrebet. Forbindelser fordrer bevægelse, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet med relationer, som kan forblive relativt stabile over tid. Eller med et andet billede, forbindelser skaber begivenheder og sætter spor i landskabet, hvorimod relationer udgør selve landskabet. Jo flere spor forbindelserne sætter i landskabet, jo mere manifest kan formen fremstå, og på denne måde har forbindelserne potentialet til at fremstå med genkendelige, relationelle karakteristika.

I forbindelsen er der som sagt fokus på det, som her og nu forbinder os, eller snarere på forbindelsen som affektiv begivenhed, der skaber bevægelser, der sætter spor. I relationen ligger fokus på den gensidige relation ved siden af det, som professionelt forbinder os. I forbindelsen vil forskellene i relationen ligeledes ikke samtale med henblik på at skabe enighed, men med det formål at skabe helhed. Det vil selvsagt fordre en ny menneskelig kompetence fokuseret og afgrænset midlertidigt at kunne forbinde sig for derefter at adskille sig igen, og man kan desuden spørge sig, hvilken betydning denne bevægelse på sigt vil have for det sociale og organisatoriske vi eller fællesskab som vi kender det.

Dette begyndende paradigmeskift fra relationer mod midlertidige forbindelser kan indebære en bevægelse fra den klassiske, organisatoriske struktur mod midlertidige organiseringer. Det vil sige felter af løst koblede systemer, hvori frie agenter gensidigt forbinder sig horisontalt og vertikalt til et midlertidigt, fælles tredje, som kan skabe helhed, for derefter at adskille sig og forbinde sig på ny.

Denne flydende og komplekse struktur vil nødvendigvis fordre en udtalt evne til selvstyring hos den enkelte, og hvis vi antager, at også denne form for organisatoriske forbindelser med fordel kan ledes, kan man spørge, hvordan vi til forskel fra ledelse af relationer kan gøre dette hensigtsmæssigt og kvalificeret.